Avantasia leverer et storslået headline-show på Skogsröjet 2026

Skogsröjet havde valgt at give fredagens headline-act en usædvanligt lang spilletid. Med hele 2,5 timer til rådighed fik Avantasia en spilletid, der passer deres omfattende koncept og som ligger tættere på den længde, de plejer at have til deres egne koncerter. Efter en lang festivaldag og med starttid først klokken 23.00 var det kun tilbage at se, om publikum stadig havde kræfterne tilbage.

Jeg havde selv ikke set Avantasia live før. Til gengæld havde jeg hørt det samme fra stort set alle, der havde gjort det: "De er virkelig gode live!"

Aftenen åbnede med "Creepshow", hvor Tobias Sammet straks fik publikum på sin side med sit selvsikre scenesprog og sin naturlige publikumskontakt. I den efterfølgende "Reach Out for the Light" gjorde Kenny Leckremo entré som aftenens første gæsteartist. Med sin kraftfulde stemme og sine klassiske rockstjerne-positurer hævede han temperaturen yderligere.

Avantasia er et unikt koncept inden for hardrock. Tobias Sammets metalopera bygger på samarbejder med flere forskellige sangere, hvor hver stemme tilfører noget eget. Live bliver det tydeligt, hvorfor konceptet har fungeret så godt i over 25 år. Variationerne mellem sangerne gør koncerten mere til en musikalsk forestilling end en traditionel rockkoncert.

I løbet af aftenen får vi, ud over Kenny Leckremo, også glæde af Tommy Karevik, Ronnie Atkins og Bob Catley fra Magnum, der alle får deres egne stunder i rampelyset. Tobias Sammet fungerer samtidig som den samlende kraft gennem hele koncerten. Det, der imponerer mest, er dog samspillet mellem vokalisterne. Duetterne føles naturlige og levende, som om de virkelig fortæller historien sammen i stedet for bare at vente på deres tur til at synge.

Også ensemblets korsangere får plads i løbet af aftenen og træder flere gange frem fra baggrunden. Et smukt eksempel er "Farewell", hvor Chiara Tricarico forlader sin plads længere bag på scenen og synger duet med Tobias Sammet. Hendes klare stemme sammen med Sammets kraftfulde sangstil skaber en fin kontrast og viser, hvor bred Avantasia er i deres vokale opstilling.

Også sceneshowet holder højt niveau. Baggrundsbilleder og scenografi ændrer sig under koncerten og giver hver sang sin egen visuelle indramning. Rekvisitterne bruges også effektivt – under "Lucifer" begynder Tobias' flygel at brænde og under "The Toy Master" rulles den store flagermuslignende trone ind på scenen og spyr ild, samtidig med at flammerne oplyser scenen. Det er en velgennemført produktion, hvor det visuelle forstærker musikken i stedet for at konkurrere med den.

Da Tobias pludselig annoncerer aftenens sidste nummer, kommer den der spontane reaktion: Allerede? Klokken nærmer sig 01.30, men trods den sene time er koncerten gået betydeligt hurtigere end forventet.

"Sign of the Cross / The Seven Angels" bliver en mægtig afslutning, hvor samtlige sangere samles på scenen og binder en aften sammen, fuld af stærke sangpræstationer, musikalsk variation og et imponerende samspil.

Denne optræden overgik mine forventninger, og jeg kan kun være enig i, at Avantasia er virkelig gode live.