Patti Smith bød på uforglemmelig aften på Cirkus i Stockholm

Patti Smiths koncert på Cirkus den 22. juli var åbenlyst både imødeset og værdsat. Patti nåede knap nok at vise sig på scenen, før klapsalver og jubel fyldte den traditionsrige sal, samtidig med at en stor del af publikum rejste sig for at byde hende velkommen.

Ghost Dance, Dancing Barefoot og Redondo Beach var blandt de første sange, og publikum var hurtige til at vise, hvorfor de var der.

Fortolkningen af The Doors-sangen The Crystal Ship startede roligt, med Patti stående, som om hun omfavnede sig selv. Da sangen var slut, jublede publikum, og kraftige klapsalver lød overalt omkring mig, hvor jeg sad.

Mellem sangene fortalte hun kortere anekdoter, blandt andet om en drøm, hun havde haft om Jim Morrison, og som senere lå til grund for Break It Up. Efter sangens afslutning rejste dele af publikum sig, og klapsalverne tog fart igen.

Under Nine, en af hendes nyere sange fra 2012, sang hun samme vers to gange. Hun lo selv over sin fejl og spøgte med, at det nogle gange er godt at synge et vers to gange.

Cirka halvvejs inde i koncerten forlod Patti scenen, og hendes musikere, hvoraf en er hendes søn Jackson Smith, fik deres eget plads til at spille. De spillede da Lou Reed-coveren Walk on the Wild Side. Under den anden sang sang Pattis søn, som under koncerten også spillede både klaver og guitar.

Da Patti kom tilbage på scenen, spurgte hun, om publikum var sultne, hvortil hun fik et rungende "ja" tilbage. Efter opfordringen "Let’s eat" indledte hun den første sang efter pausen, Summer Cannibals. Patti tog indimellem støtte med den ene fod på en højttaler og lænede sig frem mod publikum. Jeg var nok ikke den eneste, der oplevede sangen som meget kraftfuld.

En kvinde i publikum råbte "I love you" under en kort pause mellem to sange. Det blev stille i nogle øjeblikke, inden Patti vendte sig mod sidebalkonen, hvor råbet kom fra, og sagde: "I’m so lucky." Derefter vendte hun sig mod hele publikum og sagde: "We love you too."

Den mørkere og noget melankolske sang Fireflies greb især fat i mig. Følelsen og udtrykket, Patti havde, da hun sang, gjorde sangen meget stærk – en følelse, der ikke blev mindre efter ordene "I’ll die alone", som blev hængende, efter at tonerne ebbede ud.

Patti tog sin guitar og henvendte sig til lysteknikerne: "Det er for mørkt herinde. Jeg vil se alle mennesker." Derefter præsenterede hun næste sang, Beneath the Southern Cross, som en sang dedikeret til livet. Under sangen akkompagnerede hun også på sin guitar med enkelte akkorder – hvis det overhovedet var mere end én. Under et instrumentalt stykke satte Patti sig på en stol. Om hun var træt, eller om hun ville fremhæve sine musikere, var uklart – måske var det en kombination af begge dele.

Sangen blev mod slutningen mere og mere rocket, samtidig med at tempoet blev skruet op, og lyden fra scenen steg markant.

Patti opfordrede publikum: "Raise your arms." Jeg så næppe nogen, der ikke fulgte opfordringen. Hun fortsatte blandt andet med ordene "We are the future", "Alive" og "Free", hvorefter hele Cirkus begyndte at koge af jubel og klapsalver. Jeg troede, at taget ville løfte sig. Klapsalverne blev hurtigt til en rytmisk hyldest, og det var ikke til at tage fejl af publikums kærlighed til Patti Smith.

Patti fortalte om en sang, hun skrev i 1977 om det palæstinensiske folk, hvorefter hun sang Peaceable Kingdom. Hendes politiske engagement blev tydeligt.

Den store hit Because the Night afsluttede den ordinære koncert, og Patti forlod scenen sammen med sine musikere.

Kraftige klapsalver fik hende dog til at vende tilbage. Hun sagde: "I wrote a song for you." Så tog hun jakken af og leverede People Have the Power foran det stående publikum, hvor alle syntes at kunne teksten. Koncerten sluttede med stående ovationer, klapsalver og jubel. At publikum elskede Patti Smith, herskede der ikke den mindste tvivl om.

Personligt kendte jeg kun et par af hendes sange før koncerten, men stemningen på Cirkus og selve koncerten er noget, jeg vil bære med mig længe.

Tak, Patti, for en strålende koncert. Jeg kan ikke andet end give hende karakteren en stærk fire.